Visdomstænder

En visdomstand

En visdomstand skal ikke nødvendigvis fjernes. Det er nemlig en lige så god tyggetand, som alle de andre, hvis den altså sidder som den skal. Det sker desværre ofte, at visdomstanden ikke kan komme helt frem. Det kan være kæben er for kort eller visdomstanden, som "gror" i en forkert retning, så den ikke kan komme frem og op for nabotanden. Det nødvendigt at tage et røntgenbillede for at vurdere, om tanden skal ud og for at vurdere det eventuelle efterforløb.

Kan man så ikke bare lade den ligge, der hvor den nu er?

Nej, det kan man oftest ikke, fordi man risikerer:

  1. At den ødelægger nabotanden ved at æde sig ind på dens rod eller forårsage caries.
  2. At der kommer caries i visdomstanden, fordi placeringen umuliggører renholdelse.
  3. At der udvikles en cyste omkring tanden, som skubber knogle væk.
  4. At der kommer betændelse omkring visdomstanden.
Hvis tandlægen kan forudse at visdomstanden vil give nogle af disse problemer, er det lettere for patienten og tandlægen, hvis den fjernes inden disse problemer opstår. Hvis en visdomstand kun er delvist eller slet ikke brudt igennem tandkødet, er det ofte nødvendigt med en operation. Denne foregår i lokalbedøvelse.

Får jeg ondt bagefter?

Det er vanskeligt at svare helt præcis på. Nogle patienter får ingen eftersmerter og andre gør. Efter operationen kan tandlægen ordinere smertestillende tabletter, hvis det er nødvendigt. Generelt kan man sige, at hvis man fjerner tanden inden, der kommer infektion eller problemer i området, er det sjældent, at man har smerter. Der vil dog altid være lidt hævelse de første par dage efter.

Kan jeg gå på arbejde bagefter?

Ja, langt de fleste kan gå på arbejde igen bagefter. Det er fornuftigt at tage det med ro de første dage efter operationen, hvis man har hårdt fysisk arbejde eller dyrker en fysisk hård sport.

visdomstand, som ikke er kommet helt frem røntgenbillede af den tand, som ikke er kommet frem Venstre billede viser en visdomstand, som ikke er kommet helt frem, og der er en "lomme". Højre billede viser et røntgenbillede af tanden.

På røntgenbilledet kan tandlægen se rødderne og analysere deres retninger. Det er vigtigt at kende inden man fjerner tanden.

Se evt vores vejledning "efter operation" her.


Tandklinik Tine Starch-Hytoft - Tlf: +4535380603 - Mail: taender@taender.dk
Ndr. Frihavnsgade 6, 2100 København Ø