Implantater

Et implantat er en kunstig rod, der indsættes i kæbebenet. De kan være en erstatning for én eller flere mistede tænder. Der bruges en skrue, som er fremstillet af titanium legering. Titanium er i stand til at lave en fysisk-kemisk forbindelse med knoglen og derved gro fast. I fagsprog kaldes dette “osseointegration”.

Implantater kan også anvendes til fastgørelse af løstsiddende protese, idet der kan monteres tryklåse på implantatet, til forankring af den løse protese.

Kan alle få et implantat?

Næsten alle har nok god knogle til at et implantat er muligt. Det vil dog altid være nødvendigt at tage røntgenbillder, som en del af forundersøgelsen, for at sikre at alle forhold er gode.

Hvordan foregår det?

Typisk består en afsluttet implantat behandling af 3 dele:

  1. Tandlægen sætter implantatet ind i kæbebenet. Dette sker ved en operation, hvor tandlægen sætter “skruen” ind i knoglen. Dette gøres under almindelig lokalbedøvelse og tager under en time. Det er et lille indgreb og uden store gener.
  2. Efter 3-6 måneder tages et røntgenbillede, der viser om implantatet er gruet ordentligt fast. Hvis det er tilfældet tages der et scan, der sendes videre til vores teknikkere. Her fremstilles den færdige krone.
  3. 1-2 uger efter du blev scannet, sætte vi den færdige krone fast og du er nu færdig behandlet.

Har du nogle spørgsmål til behandlingen, er du altid velkommen til at ringe til os på 35 38 06 03, for at få svar.