Hvordan får jeg parodontose?
займ на карту онлайн без отказаParodontose starter med en betændelse i tandkødet, fordi bakterier, tandsten og madrester får lov at “sidde” for længe. Start-fasen af parodontose ses på billede 1 og 2. Hvis man ikke griber ind og behandler tandkødsbetændelsen, vil den udvikle sig til parodontose. Parodontose betyder nemlig betændelse i tandkød og det omkringliggende væv. Det der sker på sigt er, at knoglen omkring tanden forsvinder. Dette ses på billede 3, 4 og 5. Tilsidst mistes tanden, hvis man ikke behandler for parodontosen. I billede 6 ses en tand, der ikke sidder fast i noget knogle, denne
tand vil man miste. Paradontose kan sjældent ses med det blotte øje, derfor er det vigtigt med regelmæssige kontroller 1-2 gange om året hos en tandlæge eller tandplejer. Alligevel er der nogle tegn, som kan være et forvarsel om, at der er paradontose i optræk: Dårlig ånde, blødende tandkød under tandbørstning eller spisning, smerter i tandkødet og tandbylder kan være tegn på paradontose, og man bør straks søge tandlæge. Paradontose giver ofte først symptomer i form af løse tænder, når tilstanden er meget langt fremskreden.
Behandling
I første omgang måler tandlægen dine “lommer” for at se, hvortil knoglen går – og hvor betændt tandkødet er. En “lomme” er afstanden fra tandkødsranden og ned til knoglen. Derefter renser tandlægen tænder, rodoverflade og tandkødet godt. tandlægen giver instruktion i pasning af tænderne, så en god hygiejne opnås. Efter et stykke tid kontrolleres “lommerne” igen, de skulle gerne være blevet mindre og hygiejnen bedre. Det er kun, hvis det ikke lykkes at få “lommerne” tilstrækkelige små, at man
opererer for parodontose. Oprensning af tandkødslommerne foretages af og til under anvendelse af lokalbedøvelse afhængigt af den enkelte patients smertetærskel. Behandling af aggressiv paradontose kan kræve anvendelse af antibiotika, som er specifikt rettet mod paradontose bakterier. Behandling af fremskreden paradontose med dybe tandkødslommer kan kræve operation af tandkødet.
Forebyggelse
Det absolut vigtigste i forebyggelsen af paradontose, er patientens vilje og evne til at holde tænderne rene efter anvisningerne fra tandlægen eller tandplejeren. Det er vigtigt, at regelmæssige kontrolbesøg 2-4 gange årligt overholdes for at sikre, at der ikke er tilbagefald af paradontose. Tandkødslommernes dybde skal således måles regelmæssigt af tandlægen og mundhygiejnen skal kontrolleres. Husk: Hold altid en god hygiejne i din mund. Dvs. børst tænder og brug tandtråd. Har du parodontose,
skal du være opmærksom på at rygning forværrer din parodontose.
Operation af parodontose
Parodontoseoperation er kun nødvendig, når/hvis den parodontosebehandling, man har gennemgået, ikke har fjernet/stoppet al “sygdom”. Hvis man har forsøgt at rense sig ud af de dybe “lommer” uden
held og mundhygiejnen er god, kan det blive nødvendigt for tandlægen at operere. I gamle dage var det en relativ stor operation, men nu er det et lille indgreb, som oftest ingen eftersmerter giver. Det man gør er at “skubbe tandkødet til side”, så tandlægen kan få renset alt det dårligt væv væk i den dybe “lomme”. Bagefter syes tandkødet fast og “stingene fjernes 5-7 dage efter. Skulle der være mistet knogle omkring tanden, kan tandlægen indlægge “kunstig knogle”, som bliver til rigtig knogle efter ca. 1 år. Det siger sig selv, at har man mistet knogle omkring tanden sidder tanden dårligere fast. Så ved at man får opbygget ny knogle omkring tanden, er dette en bedre “sikring” for at tanden bliver siddende